Gå til indhold

Voksenpas

fra 18 år

Pasbestilling kræver online tidsbestilling.

Prisen for nyt dansk pas, udstedt på en dansk ambassade = €154,00.

Se "Gebyrsatser for borgerservice og andre sager pr. 1. januar 2025".


Dokumentationskrav

På dagen for dit personlige fremmøde bedes du være i besiddelse af:

  • det sidst udstedte pas (eller politirapport, hvis stjålet og andet identifikation).
  • ansøgningsskema (pdf, DK) / application form (pdf, EN) i udfyldt og underskrevet stand.
  • Statsborgerretsbevis for andet land, hvis andet erhvervet statsborgerskab.
  • Dansk statsborgerretsbevis hvis:

    1.) du er over 22 år, du er født uden for Danmark, og du ikke haft registreret bopæl i dansk kommune i mindst 3 sammenhængende måneder før dit fyldte 22. år.
    2.) du har erhvervet dansk statsborgerskab via naturalisering.
    3.) din far eller mor har erhvervet dansk statsborgerskab ved anmodning eller via naturalisering (kopi af denne forælders danske statsborgerretsbevis).

Er du ikke i besiddelse af dit / din danske forældres statsborgerretsbevis, skal du anmode om udstedelse af en bevisbekræftelse på tidligere udstedt statsborgerretsbevis.

Se under "Bevisbekræftelse for..."

 

Ambassaden kan altid anmode dig om at fremvise yderligere identifikationsdokumenter eller besvare kontrol-spørgsmål.

Bevisbekræftelse for tidligere udstedt statsborgerretsbevis

Hvis en person allerede én gang har fået udstedt et bevis for dansk statsborgerskab – uafhængigt af, om det danske statsborgerskab er opnået automatisk, ved erklæring eller ved lov (naturalisation) – vil der ikke kunne udstedes et nyt statsborgerretsbevis.

Udlændinge- og, Integrationsministeriet kan i stedet udstede en bevisbekræftelse.

Dette er en officiel bekræftelse på, at der til den pågældende person tidligere er udstedt et statsborgerretsbevis.

En anmodning om bevisbekræftelse på dansk statsborgerskab indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Du kan læse om betingelserne og finde ansøgningsskemaet på UIM's hjemmeside: "Anmodning om bevisbekræftelse".

 

Yderligere dokumentationskrav hvis:
*første danske pas
*pas udløbet med 2 år eller mere...

  • navne- eller fødselsattest (med vådstempel og underskrift).
  • kopi af dine forældres pas.
  • dine forældres vielsesattest, hvis du er født før 1. juli 2014, og din mor ikke er dansk.
  • billedlegitimation.

Ambassaden kan altid anmode dig om at fremvise yderligere identifikationsdokumenter eller besvare kontrol-spørgsmål.