Om Vatikanet
Geografi
Areal: 0,44 km2 (Danmark: 46.000 km2)
Indbyggertal: 820 (2023)
Sprog: Italiensk, Latin
Religion: Katolicisme
Nationaldag: 11. februar (uafhængighedsdagen 11. februar 1929)
Regering
Styreform: Pavedømme
Statsoverhoved: Pave Frans
Statssekretær: Pietro Parolin
Regeringsadministration: Kurien (består af fem forskellige hovedenheder: statssekretariatet, kongregationerne, domstolene, de pavelige råd og den økonomiske forvaltning)
Styreform:
Vatikanstaten, Stato della Città del Vaticano, er en uafhængig stat, som ligger midt i Italiens hovedstad, Rom. Vatikanstaten er den mindste stat i verden, såvel målt på areal som på befolkningsstørrelse. Vatikanstaten adskiller sig fra Den Hellige Stol, som er bispesædet i Rom, og som betegner paveembedet.
Den hellige Stol er den øverste embedsfunktion i Den Katolske Kirke. Den Hellige Stol opererer fra Vatikanstaten. Den Hellige Stols administration eller statsforvaltning benævnes Kurien. Paveembedet (Den Hellige Stol) og Kurien kaldes ofte under et for Vatikanet, der således omfatter såvel den religiøse som den administrative ledelse af Den katolske Kirke. I daglig tale anvendes Vatikanet også som betegnelse for Vatikanstaten.
Vatikanstaten kan karakteriseres som et kirkeligt absolut præstemonarki med pavedømme som regeringsform. Statsoverhovedet er Paven, der er den primære lovgivende, udøvende såvel som dømmende magt. De øverste embedsmænd tilhører alle den katolske kirkes gejstlighed. Herudover arbejder ca. 3.000 lægfolk i Vatikanet. De fleste er italienere og bor andre steder i Rom. Schweizergardens 110 medlemmer er Pavens personlige livvagt.
Pave Frans:
Pave Frans tiltrådte den 13. marts 2013 som den 266. Pave i paverækken. Han efterfulgte Pave Benedikt XVI (2005-2013), der valgte at træde tilbage.
Paven kommer oprindeligt fra Argentina, og er den første ikke-europæiske Pave i mere end 1200 år. Pave Frans er tillige den første jesuiterpræst, der bliver Pave og er derudover også den første Pave, der kommer fra den sydlige halvkugle. Inden han blev Pave var Jorge Mario Bergoglio (Pavens borgerlige navn) bl.a. biskop i Buenos Aires. Som Pave tog han navnet Franciscus (Frans) inspireret af den hellige Frans af Assisi, hvis kald var at hjælpe syge og fattige.
Ved Pave Frans’ tiltræden var der en forventning om, at han kunne rydde op i kirkens interne forhold, dels mangelfuld administration og økonomistyring, dels de mange pædofilisager. Siden har Paven mødt kritik for ikke at have grebet tilstrækkeligt kraftigt ind, specielt fra den bredere menighed og fra kredse uden for kirken.
Statssekretær Pietro Parolin:
Kurien er den katolske kirkes centrale administration. Statssekretariatet, der svarer til Vatikanets indenrigs- og udenrigsministerium, udfører alle politiske og diplomatiske funktioner og hjælper med at koordinere kuriens øvrige arbejde og tager sig af forholdet til andre stater. Statssekretariatet ledes af statssekretæren, der er den højest rangerende i Vatikanet efter Paven og udadtil sidestillet med premierminister.
Pietro Parolin blev udpeget som statssekretær af Pave Frans i 2013. Parolin kommer fra Norditalien og blev ordineret til præst i 1980 som 35-årig.
Internationalt samarbejde
Forholdet mellem Vatikanstaten og Republikken Italien er reguleret ved en aftale – Laterantraktaten – fra 1929. Traktaten sørgede for at Vatikanstaten blev genoprettet som selvstændig stat med Paven som monark og fastlagde også Vatikanets grænser. Der blev også igennem traktaten aftalt en finansiel afvikling for at kompensere for tabet af Vatikanets tidligere territorier og ejendomme.
Den Hellige Stol er internationalt anerkendt og har diplomatiske forbindelser til størstedelen af verdens lande og har enten medlemskab eller permanent observatørstatus i en række internationale organisationer.
Vatikanstaten adskiller sig på internationalt plan fra andre stater ved ikke at have nogen forsvars- og sikkerhedspolitik. Samtidig er Vatikanets fokus ikke begrænset til de mennesker, der bor i Vatikanstaten, men omfatter de 1,2 milliarder katolske borgere verden over.
Vatikanet har generelt gode forhold til størstedelen af verdens lande og har ofte forsøgt at påtage sig en international mæglerrolle.
Religionsfrihed og beskyttelse af religiøse mindretal står højt på Vatikanets internationale dagsorden. Tilsvarende er medmenneskelighed og forholdet mennesker imellem centralt. Det omfatter bl.a. menneskerettigheder og migration, men også emner som krig og våbenbegrænsning. Endelig er det et ledende princip, at man skal give en bedre Verden videre til kommende generationer, hvilket bl.a. kommer til udtryk i holdningen til miljø- og klimaspørgsmål.
Interessante fakta om Vatikanstaten mht. Danmark
Den danske prinsesse Charlotte Frederikke af Mecklenburg-Schwerin (1784-1840) er begravet på Campo Santo Teutonico kirkegård i Vatikanstaten. Prinsessen blev skilt fra Christian Frederik, senere kendt som Christian D. 8., efter at han erfarerede at hun havde et forhold til sin schweizisk-fødte sanglærer. Charlotte Frederikke flyttede senere til Rom, hvor hendes søn Frederik D. 7, betalte for hendes gravmæle.
Lige uden for Vatikanstaten står kirken Santa Maria i Traspontina. Kirken har et særligt forhold til Danmark, idet et af dens kapeller er viet til Sankt Knud (Kong Knud IV), som var konge af Danmark fra 1080 til 1086. Kapellet, der blev indviet i 1687, var også beregnet til begravelsen. af danske katolikker. I 1920 besøgte kong Christian X og dronning Alexandrine kirken og donerede en skriftestol og kirkestole, der stadig er i brug i dag.
Kontaktinformation
Den danske Ambassade i Belgien
Rue d'Arlon/Aarlenstraat 73
B - 1040 Bruxelles/Brussel
Hjemmeside: http://belgien.um.dk
E-mail: [email protected]
Tlf: +32 (0)2 233 09 00