Gå til indhold

Forhøjet pasgebyr

Beskadiget pas

Er dit pas/barns pas blevet beskadiget bedes du/barnet anmode om et nyt pas.

Et pas anses for beskadiget, hvis det er slidt i den grad, at stempler, fotos eller tekst, herunder tal og datoer, ikke kan kontrolleres på stedet, eller passet i øvrigt har væsentlige mangler.
Det er uden betydning, om passet stadig er gyldigt eller udløbet. 

Glemt, mistet eller stjålet pas

Mister du dit pas, skal du anmelde det til politiet. Visse politistationer kræver attest med bekræftelse af pasnummer fra ambassaden, før politierklæringen kan udarbejdes. Ambassaden råder derfor til, at man forhører sig på politistationen, inden man sætter proceduren i gang.

Ambassaden kan i nødstilfælde udstede et nødpas i forbindelse med bestilling af et nyt pas. Se under "Nødpas".

Ambassaden skal i tilfælde af beskadiget, glemt, mistet eller stjålet pas opkræve et forhøjet pasgebyr på € 240,00. 

Se "Gebyrsatser".