Pas
Bemærk: Grundet de gældende GDPR regler (beskyttelse af persondata) bliver fysiske pasansøgninger og støttedokumenter (som fødselsattester, statsborgerretsbeviser…) destrueret efter gennemført sagsbehandling.
Du bedes derfor tjekke dokumentationskravene for din pasansøgning.
Pasbestilling kræver online tidsbestilling
Det danske pas er eneste rejsedokument for danske statsborgere uden dobbelt statsborgerskab. Dette gælder også for børn.
Prisen for nyt dansk pas, udstedt på en dansk ambassade = €154,00.
Der vil blive opkrævet et forhøjet pasgebyr på €240,00, hvis det aktuelle pas, som skal fremvises, er beskadiget eller manglende (stjålet/mistet/glemt).
Udstedelse af provisorisk pas udenfor ambassadens åbningstid = €359,00.
Se også: Gebyrsatser for borgerservice og andre sager pr. 1. januar 2025
Betalingen for nyt dansk pas kan kun ske via betalingskort eller bankoverførsel.
FØLGENDE GÆLDER:
Navn i passet
I tilfælde af navneændring i forhold til sidst udstedte pas skal original dokumentation på navneændringen forevises.
Hvis du er blevet født eller har boet i Danmark (registreret i en dansk kommune), og du derved har fået et fuldt CPR-nummer, skal du sørge for, at det danske CPR-register er opdateret med det korrekte navn.
Kontakt i den sammenhæng sidste bopæls / registreringskommune i Danmark, det dertilhørende kirkekontor (ved dåb) eller...
- såfremt du har MitID - gå ind i CPR-registeret via dette link: CPR (registerindsigt).
Bliver du bekendt med, at der er fejl i navne-oplysningerne i det Centrale Person-Register, bedes du personligt kontakte kommunen / kirkekontoret for opdatering.
Først når denne opdatering er fundet sted, kan det nye pas blive sendt til produktion.
Grundet de gældende GDPR regler kan ambassaden ikke assistere med denne opdatering.
Fotografi
Pasfoto skal medbringes til børn under 4 år.
Billedet skal være vellignende, tages lige forfra og egnet til indscanning.
Formatet: 35mm x 45mm.
Hovedet mellem 30-36mm fra hagespids til hårtop.
På Rigspolitiets hjemmeside, vil du kunne finde eksempler på godkendte/ikke-godkendte eksempler: Krav til pasfoto | | Politi
Afhentning
Du vil blive varslet for afhentning af det nye pas.
På dagen for afhentning bedes du medbringe det nuværende pas (evt. nødpas) for udlevering af det nye (hvis ikke første, mistet eller stjålet pas).
Det gamle pas vil (efter annullering) blive stemplet "cancelled", hullet og returneret til ejer.
For afhentning af dit barns nye pas bedes du ligeledes medbringe dit eget pas for identifikation.
Voksenpas
Dokumentationskrav
På dagen for dit personlige fremmøde bedes du være i besiddelse af:
-
det sidst udstedte pas (eller politirapport, hvis stjålet og andet identifikation).
-
1 ansøgningsskema (pdf, DK) / application form (pdf, EN) i udfyldt og underskrevet stand.
-
Statsborgerretsbevis for andet land, hvis andet erhvervet statsborgerskab.
-
Dansk statsborgerretsbevis hvis:
1.) du er over 22 år, du er født uden for Danmark, og du ikke haft registreret bopæl i dansk kommune i mindst 3 sammenhængende måneder før dit fyldte 22. år.
2.) du har erhvervet dansk statsborgerskab via naturalisering.
3.) din far eller mor har erhvervet dansk statsborgerskab ved anmodning eller via naturalisering (kopi af denne forælders danske statsborgerretsbevis).
Er du ikke i besiddelse af dit / din danske forældres statsborgerretsbevis, skal du anmode om udstedelse af en bevisbekræftelse på tidligere udstedt statsborgerretsbevis.
Se under "Bevisbekræftelse for..."
Ambassaden kan altid anmode dig om at fremvise yderligere identifikationsdokumenter eller besvare kontrol-spørgsmål.
Bevisbekræftelse for tidliger udstedt statsborgerretsbevis
Hvis en person allerede én gang har fået udstedt et bevis for dansk statsborgerskab – uafhængigt af, om det danske statsborgerskab er opnået automatisk, ved erklæring eller ved lov (naturalisation) – vil der ikke kunne udstedes et nyt statsborgerretsbevis.
Udlændinge- og, Integrationsministeriet kan i stedet udstede en bevisbekræftelse.
Dette er en officiel bekræftelse på, at der til den pågældende person tidligere er udstedt et statsborgerretsbevis.
En anmodning om bevisbekræftelse på dansk statsborgerskab indgives til Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Du kan læse om betingelserne og finde ansøgningsskemaet på UIM's hjemmeside: "Anmodning om bevisbekræftelse".
Yderligere dokumentationskrav hvis:
*første danske pas
*pas udløbet med 2 år eller mere...
-
navne- eller fødselsattest (med vådstempel og underskrift).
-
kopi af dine forældres pas.
-
dine forældres vielsesattest, hvis du er født før 1. juli 2014, og din mor ikke er dansk.
-
billedlegitimation.
Ambassaden kan altid anmode dig om at fremvise yderligere identifikationsdokumenter eller besvare kontrol-spørgsmål.
Børnepas (under 18 år)
Dokumentationskrav
På dagen for jeres personlige fremmøde (begge forældre / forældremyndighedsindehavere og barn) bedes I være i besiddelse af:
-
barnets sidst udstedte danske pas (hvis ikke første danske pas).
-
forældrenes gyldige pas (hvis den ene forælder ikke er dansk, forevises dennes pas eller ID-kort, ikke at forveksle med opholdskort).
-
pasfoto (for mindre børn) som svarer til gældende krav til format for pasfoto: link.
-
1 ansøgningsskema (pdf, DK) / application form (pdf, EN) i udfyldt og underskrevet stand.
-
barnets navne- eller fødselsattest.
-
jeres vielsesattest, hvis barnet er født før 1. juli 2014 (udenfor Danmark), og moderen ikke er dansk.
-
barnets statsborgerretsbevis for andet land, hvis andet erhvervet statsborgerskab end jeres (forældrenes).
-
Den danske forældres statsborgerretsbevis for andet land, hvis andet erhvervet statsborgerskab.
-
den danske forældres danske statsborgerretsbevis, eller bevisbekræftelse på tidligere udstedt statsborgerretsbevis (se under "Dansk statsborgerretsbevis / Bevisbekræftelse").
Hvis den ene forældre ikke har mulighed for at møde personligt op på den danske ambassade i Bruxelles (-er bosiddende i et andet land, på rejse...), vil det være muligt at give samtykke til udstedelse af barnets pas:
-
via digital samtykke med MitID: Giv digitalt samtykke her.
-
ved personlig fremmøde på en anden dansk ambassade / et dansk konsulat / en dansk kommune / borgerservice.
Vælger den ikke-tilstedeværende forældre personlig fremmøde (hos ovennævnte myndighed) skal ambassaden informeres på dagen for barnets biometrioptagelse for skriftlig kontakt og aftale med den valgte myndighed.
Forventet sagsbehandlingstid: 2-4 uger.
1.) hvis du (den danske forældre) er over 22 år og er født uden for Danmark, og du ikke har haft registreret bopæl i dansk kommune i mindst 3 sammenhængende måneder før dit fyldte 22. år.
2.) hvis du har erhvervet dansk statsborgerskab via naturalisering.
3.) hvis din far eller mor har erhvervet dansk statsborgerskab via naturalisering (kopi af denne forælders danske statsborgerretsbevis).
Hvis ikke det er muligt at fremskaffe det danske statsborgerretsbevis, skal du indgive en anmodningen til Udlændinge- og Integrationsministeriet (UIM) for udstedelse af en bevisbekræftelse på tidligere udstedt statsborgerretsbevis. Der skal ikke betales gebyr for udstedelse af en bevisbekræftelse.
Du kan finde skemaet her: "Bevisbekræftelse".
Fotografi
Foto til børnepas.
Billedet skal være vellignende, tages lige forfra og egnet til indscanning. Alle regler gælder også for børn.
Formatet: 35mm x 45mm.
Hovedet mellem 30-36mm fra hagespids til hårtop.
På Rigspolitiets hjemmeside, vil du kunne finde eksempler på godkendte/ikke-godkendte eksempler: Krav til pasfoto | | Politi
Afhentning af det nye pas
Du vil blive varslet for afhentning af det nye pas.
På dagen for afhentning bedes du medbringe barnets nuværende pas (evt. nødpas) for udlevering af det nye (hvis ikke første pas), samt dit eget pas for identifikation.
Det gamle pas vil (efter annullering) blive stemplet "cancelled", hullet og returneret til forældre.
Navnet i passet
I tilfælde af navneændringer i forhold til sidst udstedte pas skal original dokumentation på navneændringen forevises.
Hvis barnet er blevet født eller har boet i Danmark (registreret i en dansk kommune), og barnet derved har fået et fuldt CPR-nummer, skal du som forældre sørge for, at CPR-registret i Danmark er opdateret med det korrekte navn, før nyt navn kan indføres i passet.
Kontakt i den sammenhæng sidste bopæls/registreringskommune i Danmark, det dertilhørende kirkekontor (ved dåb) eller - såfremt du har MitID - gå ind i CPR-registeret via dette link: CPR (registerindsigt).
Bliver du bekendt med, at der er fejl i navne-oplysningerne i det Centrale Person-Register, bedes du personligt kontakte kommunen/kirkekontoret for opdatering.
Grundet de gældende GDPR regler kan ambassaden ikke assistere med denne opdatering.
Først når denne opdatering er fundet sted, kan det nye pas blive sendt til produktion.