Ambassadøren
Velkommen til Den Danske Ambassade i Belgien!
Velkommen til vores hjemmeside. Her kan du finde informationer om Belgien, forretningsmuligheder i Benelux og EU, samt hvordan ambassaden kan hjælpe danskere i Belgien, Luxembourg og Vatikanstaten.
Den primære opgave for mig og mine kolleger her på ambassaden er at varetage danske interesser og hjælpe dig - som dansk privatperson eller virksomhed - med det, du måtte have brug for i Belgien, Luxembourg eller Vatikanstaten.
Belgien og Luxembourg er vigtige samarbejdspartner for Danmark - både i EU og NATO samt på det kommercielle område. På ambassaden arbejder vi for, at relationerne bliver endnu tættere – for vi deler værdier og interesser med vægt på fred, frihed og (økonomisk) fremgang.
Det er samtidig en fornøjelse at opleve, at vi også deler samme livsopfattelse med vægt på livskvalitet, innovation og pragmatisk samarbejde – og alt sammen i dialog tilsat en god portion humor.
Et af vores centrale indsatsområder er det kommercielle arbejde, hvor vi arbejder tæt sammen med danske virksomheder, der er interesserede i det belgiske marked. Ligeledes kan ambassaden assistere danske virksomheder med at skabe vækst i og sammen med EU. Her har Belgien og EU rigtigt meget at byde på for danske virksomheder.
Du kan læse meget mere her på hjemmesiden om ambassadens andre arbejdsopgaver, herunder hvordan vi kan assistere danske borgere i Belgien. Hjemmesiden er tilgængelig på dansk, fransk og nederlandsk. Jeg håber, at du vil finde de informationer, du måtte lede efter her på vores side eller gennem de mange links, vi videreformidler til andre relevante sider. Ellers er du velkommen til at kontakte os. Vi vil gøre vores bedste for at hjælpe dig.
Til slut vil jeg opfordre dig til at følge ambassaden på de sociale medier og komme med dit input, så vi kan gøre siderne så aktive og brugbare som muligt. Hvis du vil vide mere om mig, kan du finde mit CV og bio her.
Gode hilsner,
Susanne Shine, Danmarks ambassadør i Belgien, Luxembourg og Vatikanstaten
Kontakt
Hella Veyt, Personlig assistent til ambassadøren.
Telefon: +32 2 233 09 14
E-mail: [email protected]