Danmarks ambassade i Belgien tilbyder skræddersyede geopolitiske studieture til Belgien
For at imødekomme behovet for dybdegående og nuanceret indsigt tilbyder Danmarks ambassade i Belgien målrettede geopolitiske studieture til Bruxelles.
Beslutninger truffet i Bruxelles har direkte betydning for alt fra regulering og handel til investeringer i teknologi, forsvar, kritisk infrastruktur og meget mere. Derfor tilbyder Danmarks ambassade i Bruxelles geopolitiske studieture til Europas magtcentrum for at klæde danske virksomheder bedst muligt på i en usikker tid.
På studieturene får deltagerne adgang til centrale aktører inden for både politik og analyse:
- EU-institutioner: Møder med repræsentanter fra Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet som har fingeren på pulsen ift. konkrete politiske initiativer og prioriteringer.
- NATO: Briefinger i NATO-hovedkvarteret mhp. at forstå det sikkerhedspolitiske landskab og opnå indsigt i forsvars- og kapacitetsplanlægning. Det kan åbne døre til nye markeds- og samarbejdsmuligheder.
- Tænketanke og interesseorganisationer: Deltagerne får adgang til analyser, scenarier og vurderinger af globale trends. En indsigt, der kan hjælpe med at identificere strategiske forretningsmuligheder og udvikle nye partnerskaber.
Læs mere om denne nyhed på Trade Council’s hjemmeside: Danske virksomheder bør tænke Bruxelles ind i deres strategi