Energi & klima
Belgien har sammen med de andre EU-lande underskrevet Parisaftalen og har ambitiøse klima- og energimål. Landet har dog haft svært ved at nå disse mål sammenlignet med resten af EU i forhold til udbygningen af vedvarende energi samt overordnet nedbringelse af CO2, hvilket har gjort, at de ikke nåede deres mål for 2020. En del af forklaringen skal findes i landets komplekse politiske struktur på området, men også i den høje befolkningstæthed samt begrænsede kystlinje, hvilket indskrænker mulighederne for opførsel af store projekter inden for specielt vindenergi.
Danmark og Belgien arbejder sammen på mange områder både politisk og kommercielt. De to lande har underskrevet politiske aftaler om at forbinde infrastruktur i Nordsøen som et led i et større energisamarbejde. I Belgiens genopretningsplan er der øremærket betydelige midler med henblik på at sætte skub i den grønne omstilling. Desuden bidrager Belgien aktivt til Nordsøsamarbejdet og har ambitioner om at tredoble havvindskapaciteten samt at opføre verdens første kunstige energiø. Den øgede kapacitet i Nordsøen skal også være med til at afløse landets atomkraft, som pt. udgør 40% af elektricitetsproduktionen.
Vindenergi
I 2023 udgjorde vindenergi 18,7% af Belgiens elektricitetsproduktion. Vindenergi er politisk delt op, således at den føderale regering gennem sit ansvar for Nordsøen har kompetence inden for udvikling af havvind, mens kompetencer i forbindelse med andre VE-installationer ligger hos regionerne. Den samlede belgiske havvindskapacitet ligger pt. på 2,3 GW. Efter planen skal dette udvides til 6 GW i 2030 og yderligere til 8 GW i 2040. I den forbindelse er der derfor blevet udstukket et nyt område til udvikling af havvind, hvortil en udbudsproces på det første af tre lodder vil starte i 4. kvartal af 2024. Derudover skal eksisterende belgiske havvindmølleparker retrofittes med henblik på at optimere energiudbyttet.
Læs mere om Belgiens havvindsambitioner her: Tredobling af havvind i den belgiske Nordsø
Fjernvarme
Kun omkring 1% af varmeforsyningen til private husstande i Belgien kommer fra fjernvarme. Sektoren har traditionelt været domineret af olieprodukter, og det har indtil for nyligt været muligt for privatpersoner at få tilskud til at stille om til gas. Varmesektoren driver sammen med industrien og elektricitetsproduktionen efterspørgslen på fossile brændsler og dermed også landets importafhængighed. Energikrisen, forårsaget af Ruslands invasion af Ukraine, ramte belgiske forbrugere hårdt og har medført en øget interesse for alternative varmeløsninger, der kan bidrage til landets selvforsyning. Der er derfor kommet et øget fokus på fjernvarme i forbindelse med nybyg, og danske kompetencer er anerkendte på området.
Læs mere om Belgiens og EU’s behov for alternative varmeløsninger her: EU står overfor en bølge af energirenoveringer de kommende år
Kilden til grøn brint i EU
Belgien råder over Europas mest udbyggede brintnetværk med 615 km, dog er der fortrinsvist tale om grå-brint, der bruges i industrien forbundet med havnene i Antwerpen og Zeebrugge. Den belgiske regering giver udtryk for vilje til at positionere landet som en importhub samt distributør for grønne og bæredygtige molekyler i Europa. Belgiens infrastruktur er allerede forbundet med Frankrig og Holland, og regeringen har sat midler af til at etablere en forbindelse til Tyskland inden 2028. Det forventes, at en betydelig del af energiefterspørgslen fra landets industriklynger vil blive dækket af grøn brint i fremtiden.
Kontakt
NN (Handelsrådgiver)
(02/233 xxxx - xxxxxx@um.dk)
- Vedvarende energi, klima, FF55
- Cirkulær økonomi, bygninger og mobilitet
- EU Corporate Public Affairs