Spring til indhold

Landeprofil

 

Landefakta Belgien

Geografi:
Areal:                                         30.528 km2 (Danmark: 46.000 km2)
Indbyggertal:                           11,498,519 (2018)
Hovedstad:                               Bruxelles (fransk) / Brussel (nederlandsk) (1.175.173 indbyggere)
Årlig befolkningsvækst:         0,61 %
Befolkning:                               59% flamsk, 40% vallonsk, 1% tysk
Sprog:                                        Fransk, nederlandsk (flamsk) og tysk.
Religion:                                    Stat og kirke er formelt adskilt.
                                                    Hovedparten af belgierne er katolikker.
Nationaldag:                             21. juli

Økonomi:
BNP pr. capita (ppp):              USD 46.079 (2017)
Vækst i BNP pr. capita:           1,6 % (2017)
Valuta:                                       Euro
Virksomhedsskat:                    34,0 %
Indkomstskat:                          Mellem 25 % og 50 %
Inflation:                                   2,8 % (2018)
Arbejdsstyrke:                          5,011,369 (2017)
Arbejdsløshed:                         6,5 % (2018) 

Regering:
Parlament:                                Belgiens repræsentant-kammer (150 pladser).

Senatet:                                     Belgiens Senat har 60 senatorer fra de kommunale og regionale
                                                    parlamenter. Deres funktion er ikke lovgivende, men   
                                                    udelukkende rådgivende.

Repræsentant-kammerets sammensætning efter valget den 26. maj 2019:

Ny-Flamske Alliance (N-VA)                                   25 mandater
Vallonske socialistparti (PS)                                   20 mandater
Vallonske reform bevægelse (MR)                       14 mandater
Flamske kristendemokrater (CD&V)                    12 mandater
Flamske liberaldemokrater (Open VLD)             12 mandater
Flamske socialdemokrater (sp.a.)                        9 mandater
Vallonske kristendemokrater (cdH)                     5 mandater
Flamske grønne parti (Groen)                              8 mandater
Vallonske grønne parti (Ecolo)                             13 mandater
Flamsknationalistiske parti (Vlaams Belang)     18 mandater
Belgiske arbejderparti (PTB/PVDA)                     12 mandater
Vallonske socialliberale parti (DéFI)                    2 mandater

Der er i øjeblikket ingen regering.

Statsoverhoved: Kong Philippe
Premierminister: Sophie Wilmès (MR)
Vicepremierminister og Økonomiminister: Kris Peeters (CD&V)
Vicepremierminister, Udenrigsminister og Forsvarsminister: Didier Reynders (MR)
Vicepremierminister og Finansminister: Alexander De Croo (Open VLD)
Justitsminister: Koen Geens (CD&V)

Indenrigspolitisk situation
Belgien er et konstitutionelt monarki. Landet har været selvstændigt siden 1830, hvor det løsrev sig fra Nederlandene, som det havde været en del af siden 1815, da Nederlandene blev grundlagt som en ny stat efter Napoleonskrigene.

Belgien har ved en række statsreformer, hvoraf den vigtigste er fra 1993, udviklet sig til en føderal stat. Under det føderale niveau – med parlament (to kamre: Deputeretkammeret og Senatet) og regering – befinder sig 3 regioner (Flandern, Vallonien og Bruxelles) og 3 sprogsamfund (nederlandsk, fransk og tysk), der ligeledes styres af parlamenter og regeringer. For Flanderns vedkommende er region og sprogsamfund dog slået sammen. Regionerne har især kompetence i økonomiske spørgsmål (bl.a. miljø, landbrug og fiskeri, energi, beskæftigelsespolitik, transport/offentlige anlægsarbejder, investeringsstøtte og eksportfremme), mens sprogsamfundene især har kompetence i forhold til uddannelse og kultur samt dele af sundheds- og socialpolitikken. De føderale myndigheder har kompetencen m.h.t. forsvar, sikkerhed, retsvæsen, civilret, finanspolitik, social sikring og den overordnede sundhedspolitik. De føderale myndigheder har endvidere hovedansvaret for udenrigspolitikken. Regioner og sprogsamfund kan dog indgå internationale aftaler inden for deres kompetenceområder.

Opsplitningen mellem nederlandsktalende (flamske) og fransksprogede sætter sit stærke præg på stort set alle dele af det belgiske samfund. Der er således ikke nationale medier. Der er heller ikke nationale politiske partier, men adskilte partier for flamlændere og fransksprogede. Ved valg til det føderale parlament kan man i Flandern kun stemme på de flamske partier og i Vallonien kun på de fransksprogede partier. I Bruxelles kan man derimod stemme på alle partier.

Økonomi:
Belgien var et af de lande, der ved Euro’ens start i 1999 havde en meget stor statsgæld (mere end 140% af BNP). I løbet af de første 8 år lykkedes det at nedbringe gælden til 82%, men den finansielle krise satte en stopper for denne udvikling. Det skyldes ikke mindst, at staten måtte træde til for at redde flere store banker. Ved udgangen af 2017 havde Belgien en statsgæld på 103,1 % af BNP. EU’s konvergenskrav for Belgien er derfor ekstra skrappe.
På beskæftigelsesområdet ligger Belgien med en arbejdsløshedsprocent på 6,5 % under EU’s gennemsnit.

Udenrigspolitik:
I udenrigspolitikken prioriteres en multilateral tilgang. Den præges af Belgiens traditionelt stærke engagement i EU (hvor Belgien har været fortaler for en føderalistisk konstruktion) og tilhørsforholdet til NATO. Både EU og NATO har deres hovedsæde i Bruxelles.

Den belgiske udviklingsbistand (2017: 0,45 % af BNI) er koncentreret om en lille snes modtagerlande. Af historiske grunde er bistanden til Congo (DRC), Burundi og Rwanda særligt vigtige for Belgien.

Danmark & Belgien
Belgien var Danmarks 14. største eksportmarked for varer i 2016, med ca DKK 10,34 mia. mens den danske vareimport fra Belgien beløb sig til DKK 18,87 mia.

Kontaktinformation:
Den danske Ambassade i Belgien
Rue d’Arlon/Arlenstraat 73
BE – 1040 Bruxelles
Belgien

Hjemmeside: www.belgien.um.dk
E-mail: bruamb@um.dk
Tlf: +32 2 233 09 00

Sidst opdateret 14-12-2018