Spring til indhold

Julekoncerter i de danske kirker i Bruxelles og Luxembourg

26.11.2019  15:00

I samarbejde med Den Danske Kirke i Bruxelles og Den Danske Kirke i Luxembourg, inviterer ambassaden til julekoncerter.

Onsdag den 4. december 2019 kl. 20.00-21.30 i Den Danske Kirke i Bruxelles,
Rue Washington 27-29, 1050 Bruxelles


og

Torsdag den 5. december 2019 kl. 20-21:30 i Treenighedskirken i Luxembourg,
Rue de la Congrégation 5, 1352 Luxembourg

Årets julekoncerter fremføres af den danske cellist og professor Morten Zeuthen og den amerikanske pianist og professor, Daniel Blumenthal, der er bosiddende i hhv. Bruxelles og Danmark. Duoen vil fremføre værker af den franske cellist og komponist Paul Bazelaire og danske Carl Nielsen. I anledning af højtiden vil koncerten byde på julemusik og fællessang.

Morten Zeuthen er tidligere solocellist i DR SymfoniOrkestret og var medlem af den legendariske Kontra Kvartetten, Danmarks førende kammermusikensemble i 80’erne og 90’erne. I dag spiller han blandt andet i Copenhagen Cello Quartet og underviser som professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium i København.

Daniel Blumenthal er professor ved Conservatoire Royal i Bruxelles og Thy Kammermusikfestival i Danmark. Han er født i Tyskland, uddannet i Frankrig og USA og er i dag bosiddende i Belgien. Allerede som ung vandt han et utal af klaverkonkurrencer og sidder nu selv som medlem af flere dommerpaneler. Som klaversolist optræder han i store dele af verden og har været gæstelærer i Danmark ved flere lejligheder.

De to kammermusikanter har tidligere optrådt sammen som duo og har sammen indspillet og udgivet et album med værker af Paul Bazelaire.

Alle er velkomne, og der er fri entré til begge koncerter.

Engelsk version her



Seneste nyt

    Se alle