Spring til indhold

Landefakta

LUXEMBOURG (Grand-duché de Luxembourg)

""

 

GEOGRAFI
Hovedstad  Luxembourg (115.227, 2016) 
 Areal             2.586 km2 (Danmark 43.098)
 Indbyggertal 576.000 (2016)
 Befolkning 53,3 % luxembourgske statsborgere 46,7 % udlændinge
Anslået ca. 165.300 (2014) daglige grænsegængere fra nabolandene.
 Sprog Luxembourgsk (lëtzebuergesch) er national- og
omgangssprog. Fransk er officielt administrativt og lovsprog,
tysk er udbredt på kommunalt plan.
 Religion Forfatningssikret religionsfrihed. Mere end 90 % romersk-katolsk
   
 ØKONOMI  
 BNP pr. capita  88.500 EUR (2015)
 Vækst i BNP pr. capita  3,6 % (2016)
Gældssituation (år) 24,6 % af BNP (2015)
Valuta Euro
Kilde: (STATEC)
REGERING
Statsoverhoved Storhertug Henri, (født 16.04.1955)
Regeringsleder Premierminister Xavier Bettel, DP
Udenrigsminister Jean Asselborn, LSAP
Finansminister Pierre Gramegna
Økonomi- og
Udenrigshandselminister
Etienne Schneider, LSAP
Forsvarsminister Etienne Schneider, LSAP

 

Konstitutionelt monarki. Den udøvende magt ligger hos Storhertugen og regeringen, den lovgivende magt hos Parlamentet. Et statsråd med 21 medlemmer, sammensat af repræsentanter fra forskellige sektorer af samfundet og udpeget af Storhertugen, fungerer som rådgivende organ. Statsrådets udtalelser skal indhentes af Parlamentet ved udarbejdelse af lovforslag.

Indenrigspolitisk situation:
De 60 mandater i Parlamentet er efter valget 20.10. 2013 fordelt således:
Kristelig-Sociale Folkeparti (CSV) 23
Socialdemokratiet (LSAP)  13
Demokratiske parti (DP)(liberal) 13 
De Grønne (déi Gréng)  6
Højrefløjsparti (ADR)  3 
Venstrepartiet (déi Lenk, socialistisk)  2

Luxembourg er præget af stor politisk stabilitet. Der har været CSV-ledede regeringer siden 1979, senest med Jean-Claude Juncker i spidsen som premierminister fra 1995-2013. CSV er fortsat det største parti, men ved valget den 20. oktober 2013 blev der banet vej for en koalitionsregering mellem DP-LSAP-De Grønne. Den nye regering med Xavier Bettel (DP) som premierminister, blev indsat den 4. december 2013.

Økonomisk situation:
Luxembourg er et velfærdssamfund med udstrakte, forsikringsfinansierede sociale ydelser. Løn- og pensionsniveauet i Luxembourg er højt uden væsentlige regionale forskelle. Levestandarden er blandt de højeste i verden.
Finanssektoren, repræsenteret ved en lang række internationale finansielle aktører, udgør en væsentlig faktor for landets velfærd, men også transport- og kommunikationssektoren bidrager i væsentlig grad. Der er stor diversificering inden for finanssektoren, og i mindre grad indenfor erhvervslivet som helhed.

Udenrigspolitik:

Luxembourgs udenrigspolitik bygger på overbevisningen om, at landets økonomiske og politiske uafhængighed bedst sikres ved et veludbygget internationalt samarbejde, først og fremmest igennem en europæisk økonomisk, politisk og sikkerhedsmæssig integration via medlemskab af EU og NATO.
Luxembourg er ét af de lande, der yder mest bistand til udviklingslandene i forhold til deres BNI og lever dermed op til FN’s målsætning om, at rige lande skal give mindst 0,7% af deres BNI til udviklingsbistand. 
Luxembourg lægger vægt på tilstedeværelsen af vigtige EU-institutioner (Bl.a. EU-Domstolen, Revisionsretten, Den europæiske Investeringsbank mv.)