Gå til indhold

landefakta

Geografi

Areal: 30.688km²  (Danmark: 42.933 km²)
Indbyggertal: 11.548.008 (01.01.2022)
Hovedstad: Bruxelles (fransk)/Brussel  (nederlandsk) (1.2 mio. indbyggere)
Årlig befolkningsvækst: 0,54% (2022)
Befolkning: 59% flamsk, 40% vallonsk, 1% tysk
Sprog: Fransk, nederlandsk (flamsk) og tysk.
Religion: Hovedparten af belgierne er  katolikker. Stat og kirke er formelt adskilt.

Nationaldag: 21. juli

Økonomi


BNP pr. capita (ppp): USD 51.739,54 (2021)
Vækst i BNP pr. capita: -6,1 % (2020)
Valuta: € (Euro)
Virksomhedsskat: 25 % - undtagelser kan forekomme
Indkomstskat: Mellem 25 % og 50 %
Inflation: 8,1 % (2022) 
Arbejdsstyrke: 5,5 mio. 
Arbejdsløshed: 5,20% (03.2022)

Regering


Statsoverhoved: Kong Philippe

 

Premier- og Udenrigsminister: Alexander De Croo (Open VLD)

 

Regering: Den 1. oktober 2020 blev en ny regering bestående af syv partier (PS, CD&V, OPEN VLD, MR, Vooruit, Ecolo og Groen) taget i ed. Med reference til de mange partier og partifarver betegnes regeringen for ”Vivaldi-koalitionen”. Regeringen består af 11 kvinder og 9 mænd. 

Composition of the Belgian federal government | Belgium.be

 

Parlament: Belgiens repræsentant-kammer (150 pladser).

 

Repræsentant-kammerets sammensætning efter valget den 26.05.2019:

 

Ny-Flamske Alliance (N-VA) 24 mandater
Belgiske grønne parti (Groen/Ecolo) 21 mandater

Vallonske socialistparti (PS) 19 mandater

Flamsknationalistiske parti (VB) 18 mandater
Vallonske reform bevægelse (MR) 14 mandater
Flamske kristendemokrater (CD&V) 12 mandater
Flamske liberaldemokrater (Open VLD) 12 mandater

Belgiske arbejderparti (PTB/PVDA) 12 mandater
Flamske socialdemokrater (Vooruit) 9 mandater
Vallonske kristendemokrater (Les Engagées) 5 mandater
Vallonske socialliberale parti (DéFI) 2 mandater

+ 2 løsgængere (1 vallonsk, 1 flamsk)

 

Senatet: Belgiens Senat har 60 senatorer fra de kommunale og regionale parlamenter. Deres funktion er ikke lovgivende, men udelukkende rådgivende.

Indenrigspolitisk situation

Belgien er et konstitutionelt monarki. Landet har været selvstændigt siden 1830, hvor det løsrev sig fra Nederlandene, som det havde været en del af siden 1815, da Nederlandene blev grundlagt som en ny stat efter Napoleonskrigene.

Belgien har ved en række statsreformer, hvoraf den vigtigste er fra 1993, udviklet sig til en føderal stat. Under det føderale niveau – med parlament (to kamre: Repræsentant-kammeret og Senatet) og regering – befinder sig 3 regioner (Flandern, Vallonien og Bruxelles) og 3 sprogsamfund (nederlandsk, fransk og tysk), der ligeledes styres af parlamenter og regeringer. For Flanderns vedkommende er region og sprogsamfund dog slået sammen. Regionerne har især kompetence i økonomiske spørgsmål (bl.a. miljø, landbrug og fiskeri, energi, beskæftigelsespolitik, transport/offentlige anlægsarbejder, investeringsstøtte og eksportfremme), mens sprogsamfundene især har kompetence i forhold til uddannelse og kultur samt dele af sundheds- og socialpolitikken. De føderale myndigheder har kompetencen m.h.t. forsvar, sikkerhed, retsvæsen, civilret, finanspolitik, social sikring og den overordnede sundhedspolitik. De føderale myndigheder har endvidere hovedansvaret for udenrigspolitikken. Regioner og sprogsamfund kan dog indgå internationale aftaler inden for deres kompetenceområder.

Opsplitningen mellem nederlandsktalende (flamske) og fransksprogede sætter sit stærke præg på stort set alle dele af det belgiske samfund. Der er således ikke nationale medier. Der er heller ikke nationale politiske partier, men adskilte partier for flamlændere og fransksprogede. Ved valg til det føderale parlament kan man i Flandern kun stemme på de flamske partier og i Vallonien kun på de fransksprogede partier. I Bruxelles kan man derimod stemme på alle partier.

Udenrigspolitik

I udenrigspolitikken prioriteres en multilateral tilgang. Den præges af Belgiens traditionelt stærke engagement i EU (hvor Belgien har været fortaler for en føderalistisk konstruktion) og tilhørsforholdet til NATO. Både EU og NATO har deres hovedsæde i Bruxelles. Den belgiske udviklingsbistand er koncentreret om en lille snes modtagerlande. Af historiske grunde er bistanden til Congo (DRC), Burundi og Rwanda særligt vigtige for Belgien.

Danmark & Belgien

Belgien var Danmarks 14. største eksportmarked for varer i 2019 med ca. DKK 12,43 mia., mens den danske vareimport fra Belgien beløb sig til DKK 21,93 mia.