Øvrig information
Belgiens centrale placering og en veludviklet infrastruktur (herunder Europas næststørste havn i Antwerpen) giver særdeles gunstige muligheder for afsætning, transport og distribution til hele Europa.
Mange internationale virksomheder har derfor valgt at placere deres europæiske hovedkvarter i landet. Befolkningen i almindelighed og erhvervslivet i særdeleshed er internationalt orienteret. Belgiske forretningsfolk behersker således ofte engelsk og undertiden tysk, foruden deres modersmål nederlandsk eller fransk.
Som bekendt har de fleste af EU's store institutioner, NATO og andre internationale organisationer hovedsæde i Bruxelles (denne franske stavemåde er den gængse i Danmark; på nederlandsk er navnet Brussel).
Bybilledet præges ikke blot af et talstærkt korps af internationale embedsmænd, men også af personalet ved et stort antal private organisationer af forskellig art, såsom branche- og virksomhedssammenslutninger, lobbyister og ”græsrødder”.
-
Jeg søger job
Belgien adskiller sig ikke fra de øvrige EU-lande, når det drejer sig om jobsøgning. Én mulighed er at sende uopfordrede ansøgninger til virksomheder og organisationer af interesse. En anden er at svare på de jobannoncer, der offentliggøres i belgisk dagspresse eller belgiske fagblade.Read more -
Udstationering
Inden for 5 dage efter ankomsten skal man henvende sig til Folkeregisteret i bopælskommunen. Her skal man fremvise dokumentation fra arbejdsgiveren på, at en arbejdsoverenskomst er blevet indgået samt perioden, hvis ansættelsen er tidsbegrænset. Man skal medbringe pas samt en oversættelse af dåbs- og navneattest og evt. vielsesattest udarbejdet i Danmark.Read more -
Yderligere praktiske oplysninger
Herunder følger en række links af relevans for danskere, der påtænker at flytte til Belgien.Read more -
Faq
Frequently asked questionsRead more