Markedsregulering
Vil du etablere dig som virksomhed i Belgien, er det EUs regler om etableringsfrihed, som er gældende. Et dansk firma vil have de samme rettigheder og pligter som et belgisk. Et udenlandsk selskab skal ligesom belgiske selskaber offentliggøre stiftelsesoverenskomsten, statusopgørelse, selskabsadresse og handelsregistreringsnummer.
Ethvert salg af et udenlandsk selskabs aktier eller obligationer på det belgiske marked skal gøres til genstand for de garantier, som gælder for belgiske selskaber. Enhver offentlig aktieudstedelse skal autoriseres af den belgiske bankkommission. Alle aktionærer i et selskab, der er stiftet i Belgien, kan være af udenlandsk nationalitet.
Kapital er ligesom selskaber omfattet af den frie bevægelighed inden for EU, hvorved udenlandsk kapital uden restriktioner kan indføres i Belgien. Endvidere er indtægter og udbytte, som tilkommer udlændinge, frit.
Det belgiske arbejdsmarked kan forekomme mere ufleksibelt end det danske, og det er mere kompliceret at afskedige medarbejdere end i Danmark.
-
Importregler
Ifølge Amsterdamtraktaten er indførselsrestriktioner EU-landene imellem i form af importkvoter ikke tilladt. Således er der i princippet ingen tekniske handelshindringer at bekymre sig om, når man som eksportør vil forsøge sig på det belgiske marked.Read more -
Patent, varemærker og rettigheder
Ansøgning om patent i Belgien skal indgives til landets finansministerium (Service Publique Fédéral Finances).Read more -
Told og afgifter
EU-oprindelsesprodukter samt importvarer, der forudgående er indfortoldet til fri omsætning i EU, underligger ikke importafgift.Read more