Spring til indhold

Sikkerhedssituationen i Belgien efter terrorangrebet i Paris - Trusselsniveauet fortsat hævet til 4 ud af 4 i Bruxelles-regionen. Opdatering: Søndag den 22. november 2015 - 19.00

22.11.2015  20:29

På netop afholdt pressemøde bekræfter de belgiske myndigheder, at trusselsniveauet fortsat er hævet til højeste niveau (4 ud af 4) i Bruxelles-regionen. Dette niveau indikerer en alvorlig og umiddelbar trussel. Der vil blive foretaget en ny evaluering af situationen mandag eftermiddag.
 
Det føderale belgiske krisecenter anbefaler på den baggrund, at områder med en stærk koncentration af mennesker i Bruxelles-området undgås. Af særlige risikoområder fremhæves bl.a. offentlig transport, områder med tæt koncentration af handel, koncerter mv.

Metro-netværket vil fortsat være lukket mandag den 23. november. Lufthavne og anden offentlig transport fungerer fortsat som normalt.

Skoler og højere uddannelsesinstitutioner i Bruxelles-regionen vil være lukket mandag.
 
For det øvrige Belgien er trusselsniveauet fastholdt på 3 af 4. Myndighederne understreger, at dette også er et alvorligt trusselsniveau og beder befolkningen om at udvise generelt øget forsigtighed, specielt på steder hvor der er større menneskemængder, så som:
 
- Koncerter, og større offentlige begivenheder
- Ved banegårde og i lufthavne
- I den offentlige transport
- I shopping-områder, hvor der er store menneskemængder
 
Vi opfordrer danskere, der opholder sig i Belgien til løbende at holde sig opdateret via information fra det belgiske Indenrigsministeriums hjemmeside og via de lokale medier:
http://centredecrise.be/fr
 
Via følgende link kan man finde nyheder om Belgien på engelsk:
http://deredactie.be/cm/vrtnieuws.english

Der er mulighed for at modtage direkte sms-besked via det belgiske krisecenter i tilfælde af akutte ændringer i sikkerhedssituationen. Indskrivning foregår via nedenstående link (kun belgiske telefonnumre):
http://centredecrise.be/fr/content/be-alert-soyez-alerte-en-situation-durgence
 
-      Ambassaden Bruxelles



Seneste nyt

    Se alle