Spring til indhold

Sikkerhedssituationen i Belgien efter terrorangrebet i Paris – Trusselsniveau vurderet til niveau 3 ud af 4 for hele Belgien.  Opdatering: Mandag den 4. januar 2016

31.12.2015  10:09

Efter at trusselsniveauet i en kort periode blev hævet til højeste niveau (4 ud af 4) for Bruxelles-regionen, har de belgiske myndigheder den 26. november 2015 fastsat trusselsniveauet for hele Belgien til næsthøjeste niveau (3 ud af 4). Denne trusselsvurdering er fortsat gældende. Niveau 3 indikerer en ”mulig og sandsynlig trussel”( i sammenligning med niveau 4, der indikerer en "alvorlig og umiddelbar trussel”). 
 
Myndighederne har understreget, at niveau 3 også er et alvorligt trusselsniveau og beder befolkningen om at udvise generelt øget forsigtighed; af særlige risikoområder er fremhævet steder, hvor der er større menneskemængder, så som i den offentlige transport, ved banegårde, i lufthavne mv, i shopping-områder og ved større offentlige begivenheder, koncerter o.l.
 
Der vil fortsat være en markant tilstedeværelse af militær og politi i gaderne.
 
Lufthavne og anden offentlig transport fungerer normalt, dog vil der være ekstra sikkerhedsforanstaltninger, som kan skabe ventetid, og det anbefales at møde i god tid.

Det anbefales desuden altid at have gyldig legitimation på sig, når man bevæger sig rundt i byen.

Trusselsniveauet blev oprindeligt hævet den 16. november for hele Belgien fra niveau 2 til 3 som følge af terrorangrebene i Paris;  Efterfølgende blev det hævet til niveau 4 for Bruxelles-regionen den 21. november, og metrosystem og skoler blev lukket frem til den 25. november.
 
Vi opfordrer fortsat danskere, der opholder sig i Belgien til løbende at holde sig opdateret via information fra det belgiske Indenrigsministeriums hjemmeside og via de lokale medier:
http://centredecrise.be/fr
 
Via følgende link kan man finde nyheder om Belgien på engelsk:
http://deredactie.be/cm/vrtnieuws.english
 
Der er mulighed for at modtage direkte sms-besked via det belgiske krisecenter i tilfælde af akutte ændringer i sikkerhedssituationen. Indskrivning foregår via nedenstående link (kun belgiske telefonnumre via smartphone eller tablet):
 
http://centredecrise.be/fr/content/be-alert-soyez-alerte-en-situation-durgence
 
 
-      Ambassaden Bruxelles



Seneste nyt

    Se alle